|
Ovre i hjørnet stod STRIMLEREN nemlig!
De andre bøger var allerede begyndt at hviske om, hvilken bog der mon var den næste til at blive kørt igennem maskinen...
Rygtet gik på, at STRIMLEREN havde en forkærlighed for blå bøger.
Omf omf omf skulle det efter sigende lyde, når STRIMLEREN gik i gang med at fortære bøger*.
Den blå bog begyndte straks at svede mellem siderne. Uha, hvilken skæbne at ende ovre i STRIMLERENS skarpe klør og blive flået til ukendelighed.
Der lød et højt smæld, og den blå bog mærkede et puf i ryggen, og den faldt og den faldt og den faldt, og så...
|
